Sikkerhedsvurdering

/Sikkerhedsvurdering
Sikkerhedsvurdering2019-01-25T11:34:22+00:00

Sikkerhedsvurdering

Hvorfor: At skabe tryghed ved at sikre personale, bygninger, udstyr og knowhow (viden og erfaringer) imod påvirkninger fra kriminelle handlinger og fysiske påvirkninger fra hændelser/ulykker uden for virksomheden.

Hvordan sikrer man sig imod, at en tyv kan snige sig sig ind på kontoret og løbe med personalets og virksomhedens ejendele? At der kan ske indbrud? At man kan blive udsat for industrispionage? At man bliver mål for terror- og gidselsituationer?

Det er spørgsmål, som man i dag er nødt til at forholde sig til, hvis man er en ansvarlig virksomhed. Man skal hele tiden vurdere, om sikkerheden for personalet og virksomheden er på plads, og om der er kritisk infrastruktur, kritisk viden og produkter, som skal beskyttes.

Tyveri af computerudstyr, knowhow, udviklingsprojekter og -planer kan få virkeligt store konsekvenser.
Det er naturligvis også vigtigt, at personale og gæster føler sig trygge.

Risikovurdering bør være en løbende proces, hvor man hele tiden vurderer, om sikkerhedsprocedurerne lever op til behovet for sikkerhed.

Erfaringen viser desværre, at virksomheder, der ikke troede, de havde et risikoproblem, pludselig – og endda tilfældigt – er blevet udsat for kriminelle handlinger, terror og  følgevirkninger af disse hændelser.

Jo bedre man har forberedt sig, jo større chance for succes. Derfor begynder en risikostyring altid med en udarbejdelse af en grundig analyse.

Hvordan: Kritisk rapport med anbefalinger

Risikovurdering er funderet på:

  • Grundig, omhyggelig og detaljeret gennemgang af jeres organisation, geografi plus involverede mennesker, processer og øvrige forhold
  • Vurdering af, hvad der skal beskyttes, og hvad der er særligt kritisk
  • Vurdering af, om sikkerhedsprocedurer og -foranstaltninger fungerer eller skal tilrettes/etableres

Vi gennemgår bygninger og tilhørende område for at:

  • Definere kritiske punkter/steder
  • Se om sikkerhedsprocedurer og foranstaltninger er
    • til stede
    • relevante
    • opdaterede

Dette sker altid med baggrund i, hvad virksomheden skønner er relevant og vigtigt.

Herefter udarbejder vi en specificeret rapport, som er funderet på de behov og ønsker, I har til jeres egen sikkerhed.

Rapporten indeholder en grundig gennemgang af bygninger og område samt alle daglige rutiner, der har indflydelse på sikkerheden. Vi tager højde for alle relevante situationer, der kan tænkes at opstå.

Rapporten giver en række anbefalinger om tiltag, der bør sættes i værk for at højne sikkerheden omkring virksomheden.

Rapporten og anbefalingerne bliver gennemgået med repræsentanter for virksomheden, så vi sammen kan formulere retningslinjer for, hvordan vi højner virksomhedens sikkerhed.

Eksempler på, hvilke punkter den kritiske rapport beskriver:

  • Bygningens indretning
  • Alle indgange
  • Alle vinduer
  • Porte
  • Hegn
  • Videoovervågning
  • Alle sensorer på tyverialarmen
  • Kortlæsere og nøglesystemer
  • Procedurer vedr. gæster
  • Procedurer vedr. leverandører
  • Procedurer vedr. håndværkere
  • Procedurer vedr. kunder
  • Sikkerhedsprocedurer ved reception
  • Sikkerhedsprocedurer inde i huset – låsning af døre m.v.
  • Håndtering af fortroligt materiale
  • Håndtering af fortroligt affald
  • Sikkerhedsprocedurer for personalet
  • Kritisk infrastruktur
  • Kritisk knowhow
  • Alarmeringsprocedurer

Få en vurdering af jeres risikoniveau og forslag til, hvordan I sikrer jer.
Ring til beredskabschefen +45 2160 6091.